PROFIL

Navn: Søren Lindskov

Vejle er en meget smukt beliggende by, tæt ved fjord og skov. Naturen er min inspirationskilde både indenlands, men også på mine mange udenlandsrejser.

Når jeg er bosat i Vejle, er det netop med baggrund i de mange muligheder naturen her giver mig i mit kunstneriske udtryk.

Jeg har malet i mange år, men er først nu aktuel i det offentlige rum. Mit atelier ligger på Høgsholtvej 64, hvor jeg også bor med min skønne kone.

At søge udfordringer og dygtiggøre mig, er vigtigt for min kunstneriske udvikling. Jeg har bl.a. været kursist hos billedkunstner Pia Brix Thomsen, og søger optagelse på Århus Kunstakademi når tiden til fordybelse er der. Der ud over søger jeg viden ved besøg på gallerier, kunstudstillinger og ved konkret at begive mig i kast med malerierne.

Som billedkunstner er jeg meget selvkritisk, og afslutter først maleriet, når jeg har en klar opfattelse af, at dette ikke umiddelbart rummer flere udtryk.